Livet i Frødalen

Der var engang en ung kvinde der flyttede tilbage til sin hjemby, efter at være flyttet rundt omkring i landet igennem 11 år.
Hun flyttede til det idyliske Frødalen, der var omgivet af skov, marker og moser. Der gik ikke længe før hun fik hendes 1. hund. Den smukkeste chokoladebrune labrador, med det originale navn, Bruno, blev hentet i det fjerne Hobro. Denne smukke brune labrador blev hendes redning fra det kaotiske liv, og hun faldt til ro.

søndag den 31. juli 2011

Så blev Bølle far igen


Et par dage for tidligt, blev Bølle far igen. Denne gang var det den vidunderlige bichon havanáise Tulle der blev mor til 6 guldklumper...... Er de ikke skønne???? Tulle er en skøn tæve, meget tillidsfuld og kærlig. Så blandet med Bølle vidunderlige personlighed, kan disse guldklumper da kun blive til nogle skønne hunde. Nu skal Tulle og hendes ´mor´  Lone, nyde hinandens selskab de næste 8 uger. Tulle skal nu nok nå at blive træt af dem. Tænk at skulle være mor for 6 børn på een gang..... jeg bliver helt træt bare ved tanken...  Men jeg kan forestille mig at det er det hele værd. Så tillykke til Tulle og Lone

lørdag den 16. juli 2011

Resultatet af en lang gå-tur

Tja der skulle drastiske midler i brug for at få ro over drengene idag. Malthe har simpelthen så meget energi. Bruno og Bølle bliver nærmest helt trætte af bare at se på ham. Men jeg besluttede at jeg ville også køre, eller forsøge at køre Malthe træt. Så afsted i skoven gik det.
Jeg besluttede at løslade Bølle og se om han kunne finde ud af at følge med os andre. Han har ellers gået i snor den sidste uges tid, for han har ikke andet end tæver i hovedet for tiden, så han høre med r.... Men han skal vel ikke være lænket for altid. Så idag skulle prøven stå, og han bestod med bravur. Når men Malthe fór rundt som en skoldet skid og havde en fest. Bruno skulle selvfølgelig i alle åer.
Vi gik en god lang tur, og da vi var næsten hjemme slappede selv Malthe af.
Og ja da vi kom hjem kan I nok se at der var ro i lejren, selv Malthes.

Senere var vi ude og lege med freesbee. Men Malthe har ikke helt fattet konceptet af at hvis man afleverer, så bliver den kastet igen. Et koncept Bruno har haft problemer med, men har fattet. Men jeg havde jo 2 stk, og Brunos fløj igen og igen, men Malthes blev i Malthes mund mens han fór rundt om mig og egentlig godt ville lege.
Pludselig var der kaos og den ene freesbee blev revet i 2 stykker, og så stoppede jeg altså legen.

En anden ting, Malthe tror at når han skal have en godbid, så skal han tage hele hånden. Min hænder er NÆSTEN gule og blå af at give ham godbidder.

Han er sød og har mange fordele, meeen Bruno og Bølle er nu de bedste..... Men Malthe er altid velkommen.

fredag den 15. juli 2011

Malthe på weekend besøg

I denne weekend har Bruno, Bølle og jeg besøg af min søster Stines humør og energi bombe Malthe. Vi er slet ikke vant til det aktiveringsniveau som Malthe fører. Malthe er vistnok 6 år, og en super sød og kærlig hund. Han kom igår aftes. Da vi skulle i seng, hoppede han op i sengen som om det var det var det naturlige i verdenen da jeg sagde go´ nat.... Ja ja hvis det er det skal der til for at vi kan få nattero:) Man kan allerede se at der er en lys hund i hjemmet, for hold da op hvor han fælder. Men det skal nu nok blive nogle hyggelige dage.

søndag den 3. juli 2011

En varm dag

Efter en lang dag indedøre, var det vist på sin plads at tage en dukkert med sin ven, Boxeren Cato i, den ikke så rene, sø lige i nærheden.
Men de er nu søde til at deles om legetøjet, så da vi (Line og jeg) tog legetøjet, måtte de unge drenge jo finde på noget selv. Og hvad er bedre end en god gammeldags pind, som jeg forøvrigt arbejder hårdt på, at Bruno skal lade være med at lege med. Meeen en regel er vel kun til, for at blive brudt. Hvad man ikke ser på billedet, er at Bølle er dybt optaget af alle duftene, og lader sig ikke forstyrre af ´børnene´.

fredag den 1. juli 2011

Så skulle der samles kommode

Så skulle der samles kommode...
I anledning af at Bølle skal være far igen, kunne der blive råd til en ekstra kommode, så der kan blive plads, og ikke mindst orden i alle hundetingene. Det blev til et fællesprojekt for Bruno og jeg. Vi fik, i fællesskab, samlet skufferne inden aftensmaden, hvilken Bruno så utålmodigt til mens jeg spiste, for vi var jo igang med et projekt, så kan man da ikke bare stoppe midt i det hele.......Efter aftensmaden skulle selve ´skroget´ så samles, hvilket ikke var det store problem. Men tænk at det kan være så hårdt at kravle rundt på gulvet...!!!
Da ´vi´ nåede til at skulle sætte de f..... i, hvilket så viste sig at være et projekt helt for sig selv. Skufferne skulle skrues på nogle skinner i ´skroget´ hvilke overhovedet ikke passede til hinanden. Pointen med alt dette er, at mens jeg rodede rundt imellem skuffer og skruer, svedende, bandendene og svovlende, besluttede min makker, Bruno, sig for at nu var det tid til et bad, hilket han gladeligt bidrog med. Så en time efter, da jeg endelig var færdig (med noget der burde tage 10 min..) måtte jeg gå ud i bruseren og skylle mig for hundesavl.....tak for hjælpen Bruno