Livet i Frødalen

Der var engang en ung kvinde der flyttede tilbage til sin hjemby, efter at være flyttet rundt omkring i landet igennem 11 år.
Hun flyttede til det idyliske Frødalen, der var omgivet af skov, marker og moser. Der gik ikke længe før hun fik hendes 1. hund. Den smukkeste chokoladebrune labrador, med det originale navn, Bruno, blev hentet i det fjerne Hobro. Denne smukke brune labrador blev hendes redning fra det kaotiske liv, og hun faldt til ro.

søndag den 25. september 2011

En tyv på spil....

Torsdag aften stod på agility træning. Jeg var på træningspladsen tidligt, som altid. Da Trine og Nicoline kom med Amigo blev Bruno glad som altid. Især da Trine kom til at sætte en stofpose inde i klubhuset. Der gik ikke mange sekunder før Bruno havde listet en marmor-måne op. Han ved jo godt at han ikke får lov til at spise den, hvis jeg fanger ham, så det var selvfølgelig håbløst. Da han var færdig, var der ikke andet end en lille smule papir tilbage. Han havde altså spist kage, med kakao OG papir/indpakning. Dette satte virkelig min tålmodighed på prøve. Lidt senere, da vi holdte frikvarter, gik Bruno efter Nicolines godbid-taske, som han fik revet af hende...... På det tidspunkt så jeg nærmest rødt. Jeg ved ikke hvorfor, men lige Torsdag var min lunte bare ikkeret lang. Men vi fik da afsluttet på en god måde, men en god bane gennemgang.
Jeg tog så godbid tasken med hjem, som jeg nu har syet så den er (næsten) så god som ny. Selvfølgelig skulle jeg lige knække en nål på symaskinen, så nu er jeg på den sidste nål- jeg håber jeg stadig kan få nye.

onsdag den 21. september 2011

En dejlig tur i skoven

Idag har vi været en tur i skoven sammen med Gitte, Sif og Soya og Bølle naturligvis. Det er altid dejligt at få lov at komme med i skoven. Vi får en masse andre indtryk og hundene hygger sig, og konkurrerer om legetøjet- mest Bruno og Sif:)

Idag lykkedes det at få Bruno til at lade være med at hoppe i søer og mudderhuller, dyyygtig hund. Tak Gitte for en dejlig tur.

Agility stævne

Søndag d. 19/8 2011 var Bruno og jeg til agility stævne i Smørum. Søde Gitte havde sagt ja til at køre os- tak for det Gitte....
Vi ankom om morgenen og sat os til rette. Gitte kørte en tur i skoven med sin veninde, hun havde Sif og Soya med. Der var jo ingen grund til at hun også skulle sidde og glo.
Men jeg sad hele formiddagen og så på de mange dygtige hunde.
Lidt senere kom Gitte tilbage, og kort tid efter hun havde sat sig til rette, væltede regnen ned. Heldigvis havde Tina (Et andet medlem af HBK) et telt lige ved siden af, og fik lov til søge ly hos dem- tak Tina.

Da det endelig blev min tur til til at gå bane, blev jeg for alvor nervøs.

Da vi skulle på banen, og jeg tog linen af Bruno, smuttede han.....!!!! Han synes da lige at han skulle se om der var noget mere interessant et andet sted. Nå, jeg fik indfanget ham og jeg besluttede for ikke at sætte ham af, og gå lidt forvejen. Jeg startede lige ved siden af ham. Starten gik godt. Så kom ved spring nr 3 hvorefter nr 4 lå 90 grader. Jeg blev så forbavset over at han tog det rigtigt, at jeg lige mistede overblikket over hvor vi skulle hen, men Bruno fortsatte som han skulle, men så fik jeg ikke ´fanget´ ham og ledt ham den rigtige vej, så han smuttede ud af banen.

Jeg kunne ikke gøre andet end at grine. For det 1. så var det min fejl at jeg ikke støttede ham nok og for det 2. så kunne jeg bare se hvor sjovt han havde det. Så selvom vi ikke gennemførte, så er jeg stolt af ham, og på ingen måde sur eller ærgelig. Vi havde en god og hyggelig dag. Selvom det dog var lidt koldt og vådt til sidst.

Men jeg har da fået blod på tanden til at vi skal træne og prøve igen en anden gang. Jeg skal bare have endnu bedre kontakt, og så sørge for at jeg er meget sjovere end alt muligt andet. Så der er nok at tage fat i, men jeg har ikke travlt, og måske kommer vi til at prøve det igen engang.

søndag den 11. september 2011

Stakkels Bruno

Fredag morgen startede som alle andre morgener. Vi gik morgentur, og der var ikke noget at bemærke på Bruno. Men i løbet af eftermiddagen begyndte han at kaste op. Vi gik tur, og der var afføringen lidt tynd og det lignede at der var blod i. Det studsede jeg lidt over, så da vi kom hjem tog jeg hans temperatur, hvilken var normal. Men der gik ikke længe før der kom mere bræk, og der kom store blodpøler, helt flydende, men ingen afføring. Jeg nåede lige at tørre det op, så kom der en ny pøl. og sådan fortsatte det. Jeg ringede til min meget søde veninde Sanne, og hun ville gerne køre mig til dyrlægen. Så jeg ringede til Jens´ klinik og de sagde at jeg bare kunne komme.
Bruno var godt nok ikke meget værd da vi kom derop. Han fik en indsprøjtning og vi fik noget medicin med hjem. Da vi kom hjem, faldt han endelig til ro, og lagde sig og faldt hurtigt i søvn. Allerede Lørdag var han meget bedre. Godt nok var han ikke helt tilfreds med størrelsen på den portion skånekost han måtte få. Men vi må hellere gøre som doktoren har sagt. Og idag Søndag har han det fint. Men jeg var godt nok bekymret, men nu kan jeg sove roligt igen. Tak Jens

fredag den 9. september 2011

Arbejdsdag i klubben

Søndag d. 4/9-2011 holdt klubben arbejdsdag, hvor der skulle  males skur, gøres rent mm. Som altid er det hyggelig évent´ og jeg har lidt ondt af dem som ikke møder op og deltager. Det er altid en hyggelig dag, hvor hunde og mennesker vrimler rundt og hygger sig. Verdens situationen bliver vendt og vi kan grine af vores skøre hunde som hygger sig, og bliver smurt ind i maling. Bruno tog det dog et skridt videre, og besluttede sig for at han skulle smage på den røde maling. Jeg ved ikke om han er utilfreds med mad portionerne herhjemme, men pludselig dyppede han hele munden i malerspanden og kom til at ligne en klovn. Det var ikke til at se om han synes at det smagte godt, men han var til stor underholdning til dem der så ham. Der gik dog ikke længe før han havde slikket sig ren igen. Gert havde, igen, bagt kage, og der blevet anrettet et bord med kaffe, the, sodavand og kage. Igen synes Bruno at skulle være midtpunkt, og brugte alle midler han kunne, til at komme til at smage på kagen, som også stod helt ude på kanten af bordet......
Da vi var færdige blev der hentet pizza og vi sad og hyggede os sammen. IGEN skulle Bruno gøre os opmærksom på at han var til stede, og pludselig fik han listet et stykke pizza i munden. Dog var Festers mor og jeg ligeså hutige til få hans mund op, og fiskede pizzastykket ud af munden..... øv, nu troede han lige at han også fik frokost.
Men alt i alt en rigtig hyggelig dag, både for mennesker og hunde. Jeg kan kun snakke for mine egene, men de var trætte da vi kom hjem.....

Agility Torsdag

Som altid skulle vi torsdag til agility. Vi er et lille, kaotisk, men hyggeligt hold, og vi arbejder godt sammen. Jeg besluttede mig for at tage ned på træningspladsen i god tid, og lige lege lidt med Bruno, inden vi skulle være alvorlige og arbejde hårdt. Bruno har fået et nyt stykke legetøj, en massiv blå bold, som han er meget glad for. Efter lang tid, og intens træning, har han lært at komme tilbage med legetøjet, og aflevere det (selvfølgelig mod bestikkelse i form af en godbid). Så kan vi kaste det, og have det super hyggeligt. Banen som vi plejer at træne på, var én stor vandpyt, så vi skulle træne på en anden bane, som ligger længere væk, hilket jo så betød at vi skulle slæbe forhindringerne længere. Så er det godt at vi alle kan give en hånd med, og hurtigt få forhindringerne sat op.
Jeg er lidt bange for at komme til at prale, meen, hvis jeg selv skal sige det, så var Bruno en kæmpe stjerne, og vi arbejde super godt sammen og var begge helt koncentreret. Vi havde en enorm god træning, og jeg er stolt af, især Bruno, men også lidt af mig selv.
Jeg må også give Gitte Ahlstedt, vores træner, en kømpe ros og tak for al den hjælp hun, indtil videre, har givet. Vi har sammen brugt lidt af vores fritid på at træne lidt mere intensivt, hvilket jeg nu kan se bærer frugt.

I næste weekend har jeg, lidt modigt måske, meldt Bruno og jeg til et venskabs stævne under DGI. Vi skal løbe en begynder klasse og en ´for sjov klasse´. Jeg glæder mig meget, og ligesom til rally-O prøverne er jeg kun med for sjov, og for at forstærke mit forhold, og samarbejde med Bruno. Det drejer sig, på ingen måde, om at vinde. Vi skal bare have det sjovt, og gøre vores bedste.
Igen har jeg lokket Gitte til at køre os, hvilket vi er dybt taknemmelige for.
Jeg glæder mig, og er lidt nervøs.
Men Bruno har simpelthen været så suveræn det sidste stykke tid. Han arbejder koncentreret og vi er blevet bedre til at holde kontakt med hinanden. Så tingene kunne ikke være bedre.

søndag den 4. september 2011

Hunde og maling

En lille ting jeg glemte ang. arbejdsdagen.... ved sidste arbejdsdag malede vi klubhus, med det resultat at flare af hundene, deriblandt Bruno, som endte med at være gul på både ben og hale. Det viste sig at det var ikke sådan lige at få af, så det er først forsvundet nu hvor han har fældet.
Idag skulle der så også males, men denne gang var det kun gul maling, men også rød... Så først fik Bruno gul maling på mulen. Ikke længe efter besluttede han sig for at smage på den røde maling.... Jeg er ikke sikker på at det er så sundt, det får jeg at se på hans prut imorgen tidlig  Det lykkedes ham dog at få det væk, det røde var nemlig vandbaseret!!! Lige som jeg troede faren var drevet over, kom Bølle pludselig farende over gårdspladsen, helt rød på venstre forben plus på hans trøje... (som han på fordi han er nyklippet). Suk nu må jeg prøve om jeg kan få det af imorgen. Godt han ikke skal udstilles...

En helt anden ting, så var jeg på kræmmermarked igår. Da jeg så en billig hundepude, så jeg et billede af Bølle fylde hele Brunos fatboy, så jeg tænkte at Bølle skulle have sin egen pude, og den var meget billig. Så i fremtiden hvis Bølle tager Brunos pude, så er der da større chance for at Bruno kan ligge mere behageligt på Bølles pude, end den lille kurv som han nogle gange må forsøge at klemme numsen ned i.....

D. 18 september er Bruno og jeg meldt til et venskabs stævne i agility. Det er bare for at prøve det, så Gitte har lovet at hjælpe os med at blive klar. Så det bliver spændende. Jeg glæder mig.

fredag den 2. september 2011

En travl tid

Det er ellers en tavl tid vi går i møde. Jeg går til hundetræning 3 gange om ugen med Bruno, både for Bruno, men ikke mindst for min skyld. Derudover er jeg nede i klubben den aften hvor "profferne" træner, altså dem som går til konkurrencer, og iøvrigt er super dygtige. Man kan såmænd lære utrolig meget af at se dem træne, især når Bruno ikke sidder og gør utålmodigt ved siden af mig.

Og oven i dette, så i de næste mange weekender får vi travlt med arbejdsdage, kurser, rally prøver, og så har jeg, modigt, meldt Bruno og jeg til DGI´s venskabs stævne i agility i Smørum, allerede d. 18 september. Så nu får vi se om vi klar til det. Heldigvis vil Gitte træne lidt ekstra med mig, udover træningen..

Prøverne og stævnet er ikke for at vi skal vinde noget, det er udelukkende for at styrke Brunos og mit forhold og kontakt. Det er kun en konrrence mod os selv. Vi skal bare have det sjovt, og opleve en masse. Indtil nu tror jeg også at Bruno synes det er sjovt, selvom han er lidt utålmodig en gang imellem:)

ydermere, så fylder jeg 30 sidst i september, så der skal også lige tages tid til at fejre det med lidt frokost med familien og middag med vennerne. Meen det er nu godt nok med noget at lave, siger man ikke ´man kan sove når man bliver gammel´???

Avlsgodkendt

Så kom dagen...... Bølle er officielt blevet avlsgodkendt. Jeg fik et tip af en der kontaktede mig via den blå avis, om at man godt kan få dem godkendt, uden at skulle udstille....

Så i løbet af bare 2 dage er det godkendt det hele. Bølle (og jeg selvfølgelig) kan nu stille garanti for at han er blevet undersøgt på kryds og tværs, og han er sund og rask, og vil kun give sine gode gener videre til fremtidige tæver.

De nyeste hvalpe er udaf Tulle, som fik 6 hvalpe. Desværre er en af dem afgået ved døden, ved tragiske omstændigheder, og vi sender vores dybe sympati til Tulle, hendes ejer Lone og ikke mindst til den familie det havde købt den stakkels hvalp.

Se Tulles hvalpe http://www.bichonhavanaishvalpe.dk/