Julen

Sø er den hyggelige jul overstået. Så kommer den værste periode i løbet af året. NYTÅRSAFTEN.....
Een ting er at rigtig mange hunde er dødsens angst for alle de knal al denne krudt foresager. Men noget helt andet, så mener jeg, at det er spild af penge.
Ok de store raketter kan da godt være flotte, men alle de heksehyld/kanonslag, som bare larmer og er farlige, hvad skal vi dog bruge dem til???

I år skal jeg arbejde nytårsaften, så drengene skal være helt alene hjemme... Det bryder jeg mig ikke om. Men man har forsket i at den metode med at pakke et barn godt ind, når det er bange, også skulle virke på hunde, så nu har jeg prøvet at købe sådan nogle dækkener. Eftersom jeg ikke er vild med at skulle give dem medicin, når jeg ikke selv er hjemme... tænk hvis de for en allergisk reaktion, eller lign.

Dyrlægen har anbefaldet at jeg ruller alle gardinerne for, tænder al lys og lader radioen være tændt, og så prøve med de dækkener. Jeg håber virkelig at det virker....

Ellers går det godt. Vi er gået igang med noget lydighedstræning, og maan hvor det er effektivt. Bruno er blevet super opmærksom på mig, og der er bare super kontakt. Dejligt.

Ny sofa, dejligt

Så fik vi endelig en ny sofa, og der gik ikke længe før den var inviet....af begge hunde.....
Jeg har tænkt meget over, om Bruno skulle have lov til at være i den, men da den var samlet, gik der ikke 10 sekunder før han havde lagt sig til rette.
Men jeg synes alligevel at det er lidt synd for Bruno, hvis han ikke må være i sofaen, når nu Bølle er.
Desuden så tror jeg ikke at jeg ville kunne undgå det, medmindre jeg begyndte at lukke dørene ind til stuen om natten, og når jeg ikke er hjemme.
Så "problemet" er løst ved at jeg har lagt tæpper i den, sådan at der bliver begrænset mængder hundehår, skidt og møg.
Og det er jo hyggeligt, når man har lagt sig, at de så putter sig på hver sin side af én:)

Og så blev Bølle juleklippet. er han ikke fin???

Efterårs trænings sæsonen er slut

Desværre er sæsonen slut nu. Men heldigvis er der et hold Bruno og jeg kan være lidt med på i løbet af vinteren. Godt nok er det meste hvalpe, men vi er nogle stykker med unghunde der har fået lov til at være med. Det bliver med 5 friske, dygtige trænere som alle har deres ´specialiteter´. Bruno og jeg´s fokus bliver på at han skal lade keglerne være, og så skal vi træne det ´fristende 8-tal´ . Så vi kan rykke op i øvet klasse i Rally-O. Så har vi været heldige at Helle vil træne os i noget lydighed, så til foråret skulle vi helst kunne prøve at stille op i en lp1 klasse. Spændende.

Herudover kan jeg fortælle at Bølle blev far igen i onsdags. Denne gang er det min søsters Katinka der har født 3 dejlige hvalpe. 2 piger og 1 dreng. Held og lykke

Afslutning af efterårstræning

Ja så kom det sørgelige øjeblik hvor efterårstræningen stopper.

Som altid holdte trænerne, Gert, Lars og Dorthe en lille konkurrence, og vi havde en super hyggelig aften. Os kursister fik præmier for vores flotte præstationer, men nu er det efterhånden blevet kotyme at trænerne også skal have en gave.
Githa havde arrangeret en lille prøve for dem. De fik 3 gaver, hvorpå der stod, ´til den hyggelige´, ´den renlige´ og problemknuseren.

Som I nok kan se, så blev Dorthe problemknuseren, og fik et sæt oppustelige boksehandsker. Det havde vi meget sjov ud af.

Agility holdet har først afslutning i næste uge, og mon ikke Gitte også får en lille overraskelse.....

I vinter er der fri træning om onsdagen, hvor vi naturligvis skal være med. Desuden er der holdtræning om mandagen, hvor Bruno og jeg har fået lov til at være med, igen igen:)

Desuden kan jeg fortælle, at jeg vist er kommet til at slette alle mine billeder fra puteren, jeg må se om jeg kann rede det senere...

En dejlig tur i skoven

En lille balance øvelse i skoven. Gitte (Sif og Soyas mor) tager tit i skoven sammen, og hundene nyder hinandens selskab. Soya er jo ellers ikke den sociale type, og hun plejer at give alle dem der kommer for tæt på, en hjørnetand, bare for at vise at hun ikke gider dem. Det bunder i bund og grund i at hun er usikker. Men hun er blevet tryg ved Bølle og Bruno, så vi hygger alle 6. Gitte er så sød at tage mig og drengene med når hun tage i skoven, så drengene bliver helt vilde når vi går over mod Gittes hus. De ved godt at så skal der ske noget sjovt:)

Derudover kan jeg fortælle at jeg er gået igang med noget lydighedstræning. Der bor en sød kvinde her på kgs. vænge, som er så sød at træne os. Det kunne være sjovt at gå til en lydigheds prøve til foråret.

Vi har været til vores 5 og sidste rally-O prøve i denne sæson, 5 bestået prøver...... Så i løbet af vinteren skal vi træne hårdt på at kan skal lade kegler og madskåle være når han er løs, så vi kan rykke op i øvet klasse til foråret.

Lydighedstræningen vil forhåbentlig også hjælpe på en måde hvorpå jeg kan prøve en agility konkurrence igen. Igen skal det siges at jeg stiller ikke op til prøver og konkurrencer for at vinde. Jeg vil bare gerne for et tættere forhold til Bruno, som iøvrigt også lader til at synes at det er sjovt.

2 rally-O prøver og en fantastisk kage

Lørdag d. 8/10 og idag d. 15/10 2011 har Bruno og jeg været til rally-O prøver sammen med Ingrid Korning og Mysli. I henholdsvis Holbæk og Køge.
I Holbæk slog Bruno og jeg vores egen rekord og fik 97 points (udaf 100) Og idag har vi fået 89 points, så jeg er bare så stolt. Nu holder vi pause indtil forårssæsonen, og arbejder hårdt hele vinteren for at blive klar til at rykke op i øvet klasse (man skal have bestået 3 begynderprøver først, og vi har nu bestået 5). Derudover mødte vi Helle og hendes dejlige hund Flair. De var op til LP2 (lydighed) og vi fik lokket hende til at undervise os i lydighed.
Det kunne være super fedt at træne lidt mere intenssivt i lydighed, og hvem ved, måske starte en lydighedsklasse til foråret:)
Det er ikke fordi jeg har vilde ambitioner om at vi skal vinde en hel masse, men det at tage til prøver, gør at jeg træner mere koncentreret, og så synes jeg at det er sjovt at komme ud og se og møde en masse andre hunde.

I torsdags havde Agnethe fra vores agility hold bagt den mest fantastiske kage.....

Og ikke nok med at den er super flot, så smagte den himmelskt. Agnethe starter på konditor uddannelsen til januar, og hvis hun bliver bedre end dette (både udseende og smag) så har hun en lys fremtid...... Så ´pøj pøj´ Agnethe:)

Rally-O prøve i Ølstykke

Ja søndag d. 2/10 2011 skulle Bruno og jeg så til vores 3. rally prøve. Denne gang foregik det i Ølstykke, og jeg min gode veninde Sanne Jørgensen (Som har haft passet Bruno før) havde sagt ja til at være chauffør. Så vi tog afsted med køletaske, camping stole, tæppe mm. Vi ankom i god tid og satte os til rette, og så på alle de øvede, hvilket var meget spændende.
Endelig blev det vores tur til at gå banegennemgang. Mens vi gennemgik den med dommeren, tænkte jeg at den var da nem og at det skulle nok gå fint- men ak, jeg blev klogere. Da vi ´varmede op´ gik det fint. Men de havde skiftet de sædvanlige kegler ud med nogle andre plastik dimser til slalom og spiralen, syntes Bruno da lige at han skulle se nærmere på dem, og tog en af dem i munden. Så var kaos brudt ud. Jeg måtte hive ham afsted, pludselig var han på højre side osv. Total kaos. Men vi fik kæmpet os igennem, men jeg vidste at vi ikke ville bestå. Så vi sad sådan set bare og ventede på at de andre skulle blive færdige, så jeg kunne få Brunos rally bog. Da klassen var færdig, og det var lige ved at vi kunne få vores bøger, var jeg lige ved at tisse i bukserne, så jeg bad om jeg ikke bare kunne få min bog, for vi var jo ikke bestået...... men dagens store overraskelse, vi BESTOD....... Jeg var helt mundlam. Godt nok fik vi kun 76 points, men når man tænker på hvor kaotisk det gik, så kan jeg kun være dommeren Anette Olsen taknemmelig. Så nu har vi bestået 3 prøver, og kan kalde os Begynder Rally Mestre:)

En tyv på spil....

Torsdag aften stod på agility træning. Jeg var på træningspladsen tidligt, som altid. Da Trine og Nicoline kom med Amigo blev Bruno glad som altid. Især da Trine kom til at sætte en stofpose inde i klubhuset. Der gik ikke mange sekunder før Bruno havde listet en marmor-måne op. Han ved jo godt at han ikke får lov til at spise den, hvis jeg fanger ham, så det var selvfølgelig håbløst. Da han var færdig, var der ikke andet end en lille smule papir tilbage. Han havde altså spist kage, med kakao OG papir/indpakning. Dette satte virkelig min tålmodighed på prøve. Lidt senere, da vi holdte frikvarter, gik Bruno efter Nicolines godbid-taske, som han fik revet af hende...... På det tidspunkt så jeg nærmest rødt. Jeg ved ikke hvorfor, men lige Torsdag var min lunte bare ikkeret lang. Men vi fik da afsluttet på en god måde, men en god bane gennemgang.
Jeg tog så godbid tasken med hjem, som jeg nu har syet så den er (næsten) så god som ny. Selvfølgelig skulle jeg lige knække en nål på symaskinen, så nu er jeg på den sidste nål- jeg håber jeg stadig kan få nye.

En dejlig tur i skoven

Idag har vi været en tur i skoven sammen med Gitte, Sif og Soya og Bølle naturligvis. Det er altid dejligt at få lov at komme med i skoven. Vi får en masse andre indtryk og hundene hygger sig, og konkurrerer om legetøjet- mest Bruno og Sif:)

Idag lykkedes det at få Bruno til at lade være med at hoppe i søer og mudderhuller, dyyygtig hund. Tak Gitte for en dejlig tur.

Agility stævne

Søndag d. 19/8 2011 var Bruno og jeg til agility stævne i Smørum. Søde Gitte havde sagt ja til at køre os- tak for det Gitte....
Vi ankom om morgenen og sat os til rette. Gitte kørte en tur i skoven med sin veninde, hun havde Sif og Soya med. Der var jo ingen grund til at hun også skulle sidde og glo.
Men jeg sad hele formiddagen og så på de mange dygtige hunde.
Lidt senere kom Gitte tilbage, og kort tid efter hun havde sat sig til rette, væltede regnen ned. Heldigvis havde Tina (Et andet medlem af HBK) et telt lige ved siden af, og fik lov til søge ly hos dem- tak Tina.

Da det endelig blev min tur til til at gå bane, blev jeg for alvor nervøs.

Da vi skulle på banen, og jeg tog linen af Bruno, smuttede han.....!!!! Han synes da lige at han skulle se om der var noget mere interessant et andet sted. Nå, jeg fik indfanget ham og jeg besluttede for ikke at sætte ham af, og gå lidt forvejen. Jeg startede lige ved siden af ham. Starten gik godt. Så kom ved spring nr 3 hvorefter nr 4 lå 90 grader. Jeg blev så forbavset over at han tog det rigtigt, at jeg lige mistede overblikket over hvor vi skulle hen, men Bruno fortsatte som han skulle, men så fik jeg ikke ´fanget´ ham og ledt ham den rigtige vej, så han smuttede ud af banen.

Jeg kunne ikke gøre andet end at grine. For det 1. så var det min fejl at jeg ikke støttede ham nok og for det 2. så kunne jeg bare se hvor sjovt han havde det. Så selvom vi ikke gennemførte, så er jeg stolt af ham, og på ingen måde sur eller ærgelig. Vi havde en god og hyggelig dag. Selvom det dog var lidt koldt og vådt til sidst.

Men jeg har da fået blod på tanden til at vi skal træne og prøve igen en anden gang. Jeg skal bare have endnu bedre kontakt, og så sørge for at jeg er meget sjovere end alt muligt andet. Så der er nok at tage fat i, men jeg har ikke travlt, og måske kommer vi til at prøve det igen engang.

Stakkels Bruno

Fredag morgen startede som alle andre morgener. Vi gik morgentur, og der var ikke noget at bemærke på Bruno. Men i løbet af eftermiddagen begyndte han at kaste op. Vi gik tur, og der var afføringen lidt tynd og det lignede at der var blod i. Det studsede jeg lidt over, så da vi kom hjem tog jeg hans temperatur, hvilken var normal. Men der gik ikke længe før der kom mere bræk, og der kom store blodpøler, helt flydende, men ingen afføring. Jeg nåede lige at tørre det op, så kom der en ny pøl. og sådan fortsatte det. Jeg ringede til min meget søde veninde Sanne, og hun ville gerne køre mig til dyrlægen. Så jeg ringede til Jens´ klinik og de sagde at jeg bare kunne komme.
Bruno var godt nok ikke meget værd da vi kom derop. Han fik en indsprøjtning og vi fik noget medicin med hjem. Da vi kom hjem, faldt han endelig til ro, og lagde sig og faldt hurtigt i søvn. Allerede Lørdag var han meget bedre. Godt nok var han ikke helt tilfreds med størrelsen på den portion skånekost han måtte få. Men vi må hellere gøre som doktoren har sagt. Og idag Søndag har han det fint. Men jeg var godt nok bekymret, men nu kan jeg sove roligt igen. Tak Jens

Arbejdsdag i klubben

Søndag d. 4/9-2011 holdt klubben arbejdsdag, hvor der skulle  males skur, gøres rent mm. Som altid er det hyggelig évent´ og jeg har lidt ondt af dem som ikke møder op og deltager. Det er altid en hyggelig dag, hvor hunde og mennesker vrimler rundt og hygger sig. Verdens situationen bliver vendt og vi kan grine af vores skøre hunde som hygger sig, og bliver smurt ind i maling. Bruno tog det dog et skridt videre, og besluttede sig for at han skulle smage på den røde maling. Jeg ved ikke om han er utilfreds med mad portionerne herhjemme, men pludselig dyppede han hele munden i malerspanden og kom til at ligne en klovn. Det var ikke til at se om han synes at det smagte godt, men han var til stor underholdning til dem der så ham. Der gik dog ikke længe før han havde slikket sig ren igen. Gert havde, igen, bagt kage, og der blevet anrettet et bord med kaffe, the, sodavand og kage. Igen synes Bruno at skulle være midtpunkt, og brugte alle midler han kunne, til at komme til at smage på kagen, som også stod helt ude på kanten af bordet......
Da vi var færdige blev der hentet pizza og vi sad og hyggede os sammen. IGEN skulle Bruno gøre os opmærksom på at han var til stede, og pludselig fik han listet et stykke pizza i munden. Dog var Festers mor og jeg ligeså hutige til få hans mund op, og fiskede pizzastykket ud af munden..... øv, nu troede han lige at han også fik frokost.
Men alt i alt en rigtig hyggelig dag, både for mennesker og hunde. Jeg kan kun snakke for mine egene, men de var trætte da vi kom hjem.....

Agility Torsdag

Som altid skulle vi torsdag til agility. Vi er et lille, kaotisk, men hyggeligt hold, og vi arbejder godt sammen. Jeg besluttede mig for at tage ned på træningspladsen i god tid, og lige lege lidt med Bruno, inden vi skulle være alvorlige og arbejde hårdt. Bruno har fået et nyt stykke legetøj, en massiv blå bold, som han er meget glad for. Efter lang tid, og intens træning, har han lært at komme tilbage med legetøjet, og aflevere det (selvfølgelig mod bestikkelse i form af en godbid). Så kan vi kaste det, og have det super hyggeligt. Banen som vi plejer at træne på, var én stor vandpyt, så vi skulle træne på en anden bane, som ligger længere væk, hilket jo så betød at vi skulle slæbe forhindringerne længere. Så er det godt at vi alle kan give en hånd med, og hurtigt få forhindringerne sat op.
Jeg er lidt bange for at komme til at prale, meen, hvis jeg selv skal sige det, så var Bruno en kæmpe stjerne, og vi arbejde super godt sammen og var begge helt koncentreret. Vi havde en enorm god træning, og jeg er stolt af, især Bruno, men også lidt af mig selv.
Jeg må også give Gitte Ahlstedt, vores træner, en kømpe ros og tak for al den hjælp hun, indtil videre, har givet. Vi har sammen brugt lidt af vores fritid på at træne lidt mere intensivt, hvilket jeg nu kan se bærer frugt.

I næste weekend har jeg, lidt modigt måske, meldt Bruno og jeg til et venskabs stævne under DGI. Vi skal løbe en begynder klasse og en ´for sjov klasse´. Jeg glæder mig meget, og ligesom til rally-O prøverne er jeg kun med for sjov, og for at forstærke mit forhold, og samarbejde med Bruno. Det drejer sig, på ingen måde, om at vinde. Vi skal bare have det sjovt, og gøre vores bedste.
Igen har jeg lokket Gitte til at køre os, hvilket vi er dybt taknemmelige for.
Jeg glæder mig, og er lidt nervøs.
Men Bruno har simpelthen været så suveræn det sidste stykke tid. Han arbejder koncentreret og vi er blevet bedre til at holde kontakt med hinanden. Så tingene kunne ikke være bedre.

Hunde og maling

En lille ting jeg glemte ang. arbejdsdagen.... ved sidste arbejdsdag malede vi klubhus, med det resultat at flare af hundene, deriblandt Bruno, som endte med at være gul på både ben og hale. Det viste sig at det var ikke sådan lige at få af, så det er først forsvundet nu hvor han har fældet.
Idag skulle der så også males, men denne gang var det kun gul maling, men også rød... Så først fik Bruno gul maling på mulen. Ikke længe efter besluttede han sig for at smage på den røde maling.... Jeg er ikke sikker på at det er så sundt, det får jeg at se på hans prut imorgen tidlig  Det lykkedes ham dog at få det væk, det røde var nemlig vandbaseret!!! Lige som jeg troede faren var drevet over, kom Bølle pludselig farende over gårdspladsen, helt rød på venstre forben plus på hans trøje... (som han på fordi han er nyklippet). Suk nu må jeg prøve om jeg kan få det af imorgen. Godt han ikke skal udstilles...

En helt anden ting, så var jeg på kræmmermarked igår. Da jeg så en billig hundepude, så jeg et billede af Bølle fylde hele Brunos fatboy, så jeg tænkte at Bølle skulle have sin egen pude, og den var meget billig. Så i fremtiden hvis Bølle tager Brunos pude, så er der da større chance for at Bruno kan ligge mere behageligt på Bølles pude, end den lille kurv som han nogle gange må forsøge at klemme numsen ned i.....

D. 18 september er Bruno og jeg meldt til et venskabs stævne i agility. Det er bare for at prøve det, så Gitte har lovet at hjælpe os med at blive klar. Så det bliver spændende. Jeg glæder mig.

En travl tid

Det er ellers en tavl tid vi går i møde. Jeg går til hundetræning 3 gange om ugen med Bruno, både for Bruno, men ikke mindst for min skyld. Derudover er jeg nede i klubben den aften hvor "profferne" træner, altså dem som går til konkurrencer, og iøvrigt er super dygtige. Man kan såmænd lære utrolig meget af at se dem træne, især når Bruno ikke sidder og gør utålmodigt ved siden af mig.

Og oven i dette, så i de næste mange weekender får vi travlt med arbejdsdage, kurser, rally prøver, og så har jeg, modigt, meldt Bruno og jeg til DGI´s venskabs stævne i agility i Smørum, allerede d. 18 september. Så nu får vi se om vi klar til det. Heldigvis vil Gitte træne lidt ekstra med mig, udover træningen..

Prøverne og stævnet er ikke for at vi skal vinde noget, det er udelukkende for at styrke Brunos og mit forhold og kontakt. Det er kun en konrrence mod os selv. Vi skal bare have det sjovt, og opleve en masse. Indtil nu tror jeg også at Bruno synes det er sjovt, selvom han er lidt utålmodig en gang imellem:)

ydermere, så fylder jeg 30 sidst i september, så der skal også lige tages tid til at fejre det med lidt frokost med familien og middag med vennerne. Meen det er nu godt nok med noget at lave, siger man ikke ´man kan sove når man bliver gammel´???

Avlsgodkendt

Så kom dagen...... Bølle er officielt blevet avlsgodkendt. Jeg fik et tip af en der kontaktede mig via den blå avis, om at man godt kan få dem godkendt, uden at skulle udstille....

Så i løbet af bare 2 dage er det godkendt det hele. Bølle (og jeg selvfølgelig) kan nu stille garanti for at han er blevet undersøgt på kryds og tværs, og han er sund og rask, og vil kun give sine gode gener videre til fremtidige tæver.

De nyeste hvalpe er udaf Tulle, som fik 6 hvalpe. Desværre er en af dem afgået ved døden, ved tragiske omstændigheder, og vi sender vores dybe sympati til Tulle, hendes ejer Lone og ikke mindst til den familie det havde købt den stakkels hvalp.

Se Tulles hvalpe http://www.bichonhavanaishvalpe.dk/

Brødre trods alt

Selvom Bruno og Bølle er meget forskellige, og kan godt ligge i ske;) Når man nu begge er glade for at ligge i solen, så må man jo finde på komromis, så alle kan være tilfredse. Det er nu sødt når de ligge sådan her, det varmer i mit hjerte når jeg ser at de godt kan enes.

Øhh en lille misforståelse....

Er det ikke som om drengene har misfostået et eller andet???? Bølle har ligesom belejret Brunos fatboy, så må Bruno jo forsøge at klemme numsen ned i Bølles kurv, hvilket godt kan være noget af et projekt for den 31 kg tunge labrador. Godt er han slank, meeeen ikke så slank. Det sjove er at Bruno finder sig i det. kan ville aldrig turde gå hen og vifte Bølle væk.

Så blev Bølle far igen

Et par dage for tidligt, blev Bølle far igen. Denne gang var det den vidunderlige bichon havanáise Tulle der blev mor til 6 guldklumper...... Er de ikke skønne???? Tulle er en skøn tæve, meget tillidsfuld og kærlig. Så blandet med Bølle vidunderlige personlighed, kan disse guldklumper da kun blive til nogle skønne hunde. Nu skal Tulle og hendes ´mor´  Lone, nyde hinandens selskab de næste 8 uger. Tulle skal nu nok nå at blive træt af dem. Tænk at skulle være mor for 6 børn på een gang..... jeg bliver helt træt bare ved tanken...  Men jeg kan forestille mig at det er det hele værd. Så tillykke til Tulle og Lone

Resultatet af en lang gå-tur

Tja der skulle drastiske midler i brug for at få ro over drengene idag. Malthe har simpelthen så meget energi. Bruno og Bølle bliver nærmest helt trætte af bare at se på ham. Men jeg besluttede at jeg ville også køre, eller forsøge at køre Malthe træt. Så afsted i skoven gik det.
Jeg besluttede at løslade Bølle og se om han kunne finde ud af at følge med os andre. Han har ellers gået i snor den sidste uges tid, for han har ikke andet end tæver i hovedet for tiden, så han høre med r.... Men han skal vel ikke være lænket for altid. Så idag skulle prøven stå, og han bestod med bravur. Når men Malthe fór rundt som en skoldet skid og havde en fest. Bruno skulle selvfølgelig i alle åer.
Vi gik en god lang tur, og da vi var næsten hjemme slappede selv Malthe af.

Og ja da vi kom hjem kan I nok se at der var ro i lejren, selv Malthes.

Senere var vi ude og lege med freesbee. Men Malthe har ikke helt fattet konceptet af at hvis man afleverer, så bliver den kastet igen. Et koncept Bruno har haft problemer med, men har fattet. Men jeg havde jo 2 stk, og Brunos fløj igen og igen, men Malthes blev i Malthes mund mens han fór rundt om mig og egentlig godt ville lege.
Pludselig var der kaos og den ene freesbee blev revet i 2 stykker, og så stoppede jeg altså legen.

En anden ting, Malthe tror at når han skal have en godbid, så skal han tage hele hånden. Min hænder er NÆSTEN gule og blå af at give ham godbidder.

Han er sød og har mange fordele, meeen Bruno og Bølle er nu de bedste..... Men Malthe er altid velkommen.

Malthe på weekend besøg

I denne weekend har Bruno, Bølle og jeg besøg af min søster Stines humør og energi bombe Malthe. Vi er slet ikke vant til det aktiveringsniveau som Malthe fører. Malthe er vistnok 6 år, og en super sød og kærlig hund. Han kom igår aftes. Da vi skulle i seng, hoppede han op i sengen som om det var det var det naturlige i verdenen da jeg sagde go´ nat.... Ja ja hvis det er det skal der til for at vi kan få nattero:) Man kan allerede se at der er en lys hund i hjemmet, for hold da op hvor han fælder. Men det skal nu nok blive nogle hyggelige dage.

En varm dag

Efter en lang dag indedøre, var det vist på sin plads at tage en dukkert med sin ven, Boxeren Cato i, den ikke så rene, sø lige i nærheden.
Men de er nu søde til at deles om legetøjet, så da vi (Line og jeg) tog legetøjet, måtte de unge drenge jo finde på noget selv. Og hvad er bedre end en god gammeldags pind, som jeg forøvrigt arbejder hårdt på, at Bruno skal lade være med at lege med. Meeen en regel er vel kun til, for at blive brudt. Hvad man ikke ser på billedet, er at Bølle er dybt optaget af alle duftene, og lader sig ikke forstyrre af ´børnene´.

Så skulle der samles kommode

Så skulle der samles kommode...

I anledning af at Bølle skal være far igen, kunne der blive råd til en ekstra kommode, så der kan blive plads, og ikke mindst orden i alle hundetingene. Det blev til et fællesprojekt for Bruno og jeg. Vi fik, i fællesskab, samlet skufferne inden aftensmaden, hvilken Bruno så utålmodigt til mens jeg spiste, for vi var jo igang med et projekt, så kan man da ikke bare stoppe midt i det hele.......Efter aftensmaden skulle selve ´skroget´ så samles, hvilket ikke var det store problem. Men tænk at det kan være så hårdt at kravle rundt på gulvet...!!!

Da ´vi´ nåede til at skulle sætte de f..... i, hvilket så viste sig at være et projekt helt for sig selv. Skufferne skulle skrues på nogle skinner i ´skroget´ hvilke overhovedet ikke passede til hinanden. Pointen med alt dette er, at mens jeg rodede rundt imellem skuffer og skruer, svedende, bandendene og svovlende, besluttede min makker, Bruno, sig for at nu var det tid til et bad, hilket han gladeligt bidrog med. Så en time efter, da jeg endelig var færdig (med noget der burde tage 10 min..) måtte jeg gå ud i bruseren og skylle mig for hundesavl.....tak for hjælpen Bruno

Så kom dagen endelig

Efter at Isabelle havde sendt et link til sin blog om ´Mio en upcoming agility stjerne´ (eller noget lignende) blev jeg hooked på at jeg også ville have en blog om mine 2 vidunderlige hunde Brun og Bølle. Men nu er jeg ikke lige den skarpeste kniv i skuffen når det gælder alle disse nymodens tingester kaldet computer og internet. Så idag blev dagen hvor Isabelle kæmpede sig vej med tog og på cykel helt ud i Frødalen, hvilket jeg takker for. Efter en hård lektion var der pludselig gået 2 timer, og tiden var moden til at jeg blev skubbet ud af reden, og selv må sidde og rode med dette projekt, hvilket jo så viser sig at være ganske underholdende og tidsrøvende. Så efter at have brugt evigheder på at samle en åndssvag kommode (der jo skulle drille og voldes) kastede jeg mig ud i projektet, hvilket jeg håber vil komme til at lykkedes lidt bedre end lige nu. Men nu er tiden kommet hvor hundene skal have noget mad og jeg må, ikke med min gode vilje, slukke for maskinen og fortsætte på et andet tidspunkt. Men tak for hjælpen Isabelle