Livet i Frødalen

Der var engang en ung kvinde der flyttede tilbage til sin hjemby, efter at være flyttet rundt omkring i landet igennem 11 år.
Hun flyttede til det idyliske Frødalen, der var omgivet af skov, marker og moser. Der gik ikke længe før hun fik hendes 1. hund. Den smukkeste chokoladebrune labrador, med det originale navn, Bruno, blev hentet i det fjerne Hobro. Denne smukke brune labrador blev hendes redning fra det kaotiske liv, og hun faldt til ro.

søndag den 1. januar 2012

Nytårsaften

Så er nytårsaften også overstået. Jeg skulle på arbejde i 14 timer, så Sif og Soya´s mor Gitte Ahlstedt var så sød at lufte drengene midt på dagen.... tak

Min største bekymring var, hvordan drengene ville tage al det fyrværkeri. Jeg var hjemme kl 0,00 og jeg havde dårlig nok sat mig i sofaen, før Bruno lå i skødet på mig. Han syntes bestemt ikke at det var sjov. Kl 0,30 gik naboerne helt amok med krudtet, og eftersom jeg skulle op på arbejde igen idag, besluttede jeg at sove på sofaen, når nu Bruno var så bange. Det havde hverken Bruno eller Bølle noget imod, hold da op hvor vi råhyggede.

Det har været en hård weekend, og jeg skal stadig være på arbejde næsten 6 timer endnu....

Desuden er vi (Bruno og jeg) gået igang med at træne lydighed. Det er en sød dame der hedder Helle der er så sød at undervise os, og et par stykker mere. Det er super godt, og Helle er vildt dygtig. Bruno er allerede blevet meget bedre, selvom han stadig har det med at hugge ting.... suk, hvad skal jeg stille op.

Jeg er også gået igang med at fodre dem med barf (råt kød). Der er en der har fortalt mig, at det kunne måske hjælpe på Brunos trang til at stjæle og æde alting, så naturligvis må det prøves. En ting er sikkert, de kan ihvertilfald godt lide det. Jeg synes at det er ulækkert at tilberede, imorges var jeg ved at  kaste op, men hvad gør man ikke for at vovserne skal have det godt.....

1 kommentar:

  1. Hey - godt nytår. Vi kom også godt ind i det med hundene, nu skal folk bare lige være i bund med krudtlagrene så vi kan få fred, igen.
    Glæder mig til at høre mere om dine erfaringer med BARF.

    SvarSlet