Som altid skulle vi torsdag til agility. Vi er et lille, kaotisk, men hyggeligt hold, og vi arbejder godt sammen. Jeg besluttede mig for at tage ned på træningspladsen i god tid, og lige lege lidt med Bruno, inden vi skulle være alvorlige og arbejde hårdt. Bruno har fået et nyt stykke legetøj, en massiv blå bold, som han er meget glad for. Efter lang tid, og intens træning, har han lært at komme tilbage med legetøjet, og aflevere det (selvfølgelig mod bestikkelse i form af en godbid). Så kan vi kaste det, og have det super hyggeligt. Banen som vi plejer at træne på, var én stor vandpyt, så vi skulle træne på en anden bane, som ligger længere væk, hilket jo så betød at vi skulle slæbe forhindringerne længere. Så er det godt at vi alle kan give en hånd med, og hurtigt få forhindringerne sat op.
Jeg er lidt bange for at komme til at prale, meen, hvis jeg selv skal sige det, så var Bruno en kæmpe stjerne, og vi arbejde super godt sammen og var begge helt koncentreret. Vi havde en enorm god træning, og jeg er stolt af, især Bruno, men også lidt af mig selv.
Jeg må også give Gitte Ahlstedt, vores træner, en kømpe ros og tak for al den hjælp hun, indtil videre, har givet. Vi har sammen brugt lidt af vores fritid på at træne lidt mere intensivt, hvilket jeg nu kan se bærer frugt.
I næste weekend har jeg, lidt modigt måske, meldt Bruno og jeg til et venskabs stævne under DGI. Vi skal løbe en begynder klasse og en ´for sjov klasse´. Jeg glæder mig meget, og ligesom til rally-O prøverne er jeg kun med for sjov, og for at forstærke mit forhold, og samarbejde med Bruno. Det drejer sig, på ingen måde, om at vinde. Vi skal bare have det sjovt, og gøre vores bedste.
Igen har jeg lokket Gitte til at køre os, hvilket vi er dybt taknemmelige for.
Jeg glæder mig, og er lidt nervøs.
Men Bruno har simpelthen været så suveræn det sidste stykke tid. Han arbejder koncentreret og vi er blevet bedre til at holde kontakt med hinanden. Så tingene kunne ikke være bedre.
