En dejlig tur i skoven

En lille balance øvelse i skoven. Gitte (Sif og Soyas mor) tager tit i skoven sammen, og hundene nyder hinandens selskab. Soya er jo ellers ikke den sociale type, og hun plejer at give alle dem der kommer for tæt på, en hjørnetand, bare for at vise at hun ikke gider dem. Det bunder i bund og grund i at hun er usikker. Men hun er blevet tryg ved Bølle og Bruno, så vi hygger alle 6. Gitte er så sød at tage mig og drengene med når hun tage i skoven, så drengene bliver helt vilde når vi går over mod Gittes hus. De ved godt at så skal der ske noget sjovt:)

Derudover kan jeg fortælle at jeg er gået igang med noget lydighedstræning. Der bor en sød kvinde her på kgs. vænge, som er så sød at træne os. Det kunne være sjovt at gå til en lydigheds prøve til foråret.

Vi har været til vores 5 og sidste rally-O prøve i denne sæson, 5 bestået prøver...... Så i løbet af vinteren skal vi træne hårdt på at kan skal lade kegler og madskåle være når han er løs, så vi kan rykke op i øvet klasse til foråret.

Lydighedstræningen vil forhåbentlig også hjælpe på en måde hvorpå jeg kan prøve en agility konkurrence igen. Igen skal det siges at jeg stiller ikke op til prøver og konkurrencer for at vinde. Jeg vil bare gerne for et tættere forhold til Bruno, som iøvrigt også lader til at synes at det er sjovt.

2 rally-O prøver og en fantastisk kage

Lørdag d. 8/10 og idag d. 15/10 2011 har Bruno og jeg været til rally-O prøver sammen med Ingrid Korning og Mysli. I henholdsvis Holbæk og Køge.
I Holbæk slog Bruno og jeg vores egen rekord og fik 97 points (udaf 100) Og idag har vi fået 89 points, så jeg er bare så stolt. Nu holder vi pause indtil forårssæsonen, og arbejder hårdt hele vinteren for at blive klar til at rykke op i øvet klasse (man skal have bestået 3 begynderprøver først, og vi har nu bestået 5). Derudover mødte vi Helle og hendes dejlige hund Flair. De var op til LP2 (lydighed) og vi fik lokket hende til at undervise os i lydighed.
Det kunne være super fedt at træne lidt mere intenssivt i lydighed, og hvem ved, måske starte en lydighedsklasse til foråret:)
Det er ikke fordi jeg har vilde ambitioner om at vi skal vinde en hel masse, men det at tage til prøver, gør at jeg træner mere koncentreret, og så synes jeg at det er sjovt at komme ud og se og møde en masse andre hunde.

I torsdags havde Agnethe fra vores agility hold bagt den mest fantastiske kage.....

Og ikke nok med at den er super flot, så smagte den himmelskt. Agnethe starter på konditor uddannelsen til januar, og hvis hun bliver bedre end dette (både udseende og smag) så har hun en lys fremtid...... Så ´pøj pøj´ Agnethe:)

Rally-O prøve i Ølstykke

Ja søndag d. 2/10 2011 skulle Bruno og jeg så til vores 3. rally prøve. Denne gang foregik det i Ølstykke, og jeg min gode veninde Sanne Jørgensen (Som har haft passet Bruno før) havde sagt ja til at være chauffør. Så vi tog afsted med køletaske, camping stole, tæppe mm. Vi ankom i god tid og satte os til rette, og så på alle de øvede, hvilket var meget spændende.
Endelig blev det vores tur til at gå banegennemgang. Mens vi gennemgik den med dommeren, tænkte jeg at den var da nem og at det skulle nok gå fint- men ak, jeg blev klogere. Da vi ´varmede op´ gik det fint. Men de havde skiftet de sædvanlige kegler ud med nogle andre plastik dimser til slalom og spiralen, syntes Bruno da lige at han skulle se nærmere på dem, og tog en af dem i munden. Så var kaos brudt ud. Jeg måtte hive ham afsted, pludselig var han på højre side osv. Total kaos. Men vi fik kæmpet os igennem, men jeg vidste at vi ikke ville bestå. Så vi sad sådan set bare og ventede på at de andre skulle blive færdige, så jeg kunne få Brunos rally bog. Da klassen var færdig, og det var lige ved at vi kunne få vores bøger, var jeg lige ved at tisse i bukserne, så jeg bad om jeg ikke bare kunne få min bog, for vi var jo ikke bestået...... men dagens store overraskelse, vi BESTOD....... Jeg var helt mundlam. Godt nok fik vi kun 76 points, men når man tænker på hvor kaotisk det gik, så kan jeg kun være dommeren Anette Olsen taknemmelig. Så nu har vi bestået 3 prøver, og kan kalde os Begynder Rally Mestre:)

En tyv på spil....

Torsdag aften stod på agility træning. Jeg var på træningspladsen tidligt, som altid. Da Trine og Nicoline kom med Amigo blev Bruno glad som altid. Især da Trine kom til at sætte en stofpose inde i klubhuset. Der gik ikke mange sekunder før Bruno havde listet en marmor-måne op. Han ved jo godt at han ikke får lov til at spise den, hvis jeg fanger ham, så det var selvfølgelig håbløst. Da han var færdig, var der ikke andet end en lille smule papir tilbage. Han havde altså spist kage, med kakao OG papir/indpakning. Dette satte virkelig min tålmodighed på prøve. Lidt senere, da vi holdte frikvarter, gik Bruno efter Nicolines godbid-taske, som han fik revet af hende...... På det tidspunkt så jeg nærmest rødt. Jeg ved ikke hvorfor, men lige Torsdag var min lunte bare ikkeret lang. Men vi fik da afsluttet på en god måde, men en god bane gennemgang.
Jeg tog så godbid tasken med hjem, som jeg nu har syet så den er (næsten) så god som ny. Selvfølgelig skulle jeg lige knække en nål på symaskinen, så nu er jeg på den sidste nål- jeg håber jeg stadig kan få nye.

En dejlig tur i skoven

Idag har vi været en tur i skoven sammen med Gitte, Sif og Soya og Bølle naturligvis. Det er altid dejligt at få lov at komme med i skoven. Vi får en masse andre indtryk og hundene hygger sig, og konkurrerer om legetøjet- mest Bruno og Sif:)

Idag lykkedes det at få Bruno til at lade være med at hoppe i søer og mudderhuller, dyyygtig hund. Tak Gitte for en dejlig tur.

Agility stævne

Søndag d. 19/8 2011 var Bruno og jeg til agility stævne i Smørum. Søde Gitte havde sagt ja til at køre os- tak for det Gitte....
Vi ankom om morgenen og sat os til rette. Gitte kørte en tur i skoven med sin veninde, hun havde Sif og Soya med. Der var jo ingen grund til at hun også skulle sidde og glo.
Men jeg sad hele formiddagen og så på de mange dygtige hunde.
Lidt senere kom Gitte tilbage, og kort tid efter hun havde sat sig til rette, væltede regnen ned. Heldigvis havde Tina (Et andet medlem af HBK) et telt lige ved siden af, og fik lov til søge ly hos dem- tak Tina.

Da det endelig blev min tur til til at gå bane, blev jeg for alvor nervøs.

Da vi skulle på banen, og jeg tog linen af Bruno, smuttede han.....!!!! Han synes da lige at han skulle se om der var noget mere interessant et andet sted. Nå, jeg fik indfanget ham og jeg besluttede for ikke at sætte ham af, og gå lidt forvejen. Jeg startede lige ved siden af ham. Starten gik godt. Så kom ved spring nr 3 hvorefter nr 4 lå 90 grader. Jeg blev så forbavset over at han tog det rigtigt, at jeg lige mistede overblikket over hvor vi skulle hen, men Bruno fortsatte som han skulle, men så fik jeg ikke ´fanget´ ham og ledt ham den rigtige vej, så han smuttede ud af banen.

Jeg kunne ikke gøre andet end at grine. For det 1. så var det min fejl at jeg ikke støttede ham nok og for det 2. så kunne jeg bare se hvor sjovt han havde det. Så selvom vi ikke gennemførte, så er jeg stolt af ham, og på ingen måde sur eller ærgelig. Vi havde en god og hyggelig dag. Selvom det dog var lidt koldt og vådt til sidst.

Men jeg har da fået blod på tanden til at vi skal træne og prøve igen en anden gang. Jeg skal bare have endnu bedre kontakt, og så sørge for at jeg er meget sjovere end alt muligt andet. Så der er nok at tage fat i, men jeg har ikke travlt, og måske kommer vi til at prøve det igen engang.

Stakkels Bruno

Fredag morgen startede som alle andre morgener. Vi gik morgentur, og der var ikke noget at bemærke på Bruno. Men i løbet af eftermiddagen begyndte han at kaste op. Vi gik tur, og der var afføringen lidt tynd og det lignede at der var blod i. Det studsede jeg lidt over, så da vi kom hjem tog jeg hans temperatur, hvilken var normal. Men der gik ikke længe før der kom mere bræk, og der kom store blodpøler, helt flydende, men ingen afføring. Jeg nåede lige at tørre det op, så kom der en ny pøl. og sådan fortsatte det. Jeg ringede til min meget søde veninde Sanne, og hun ville gerne køre mig til dyrlægen. Så jeg ringede til Jens´ klinik og de sagde at jeg bare kunne komme.
Bruno var godt nok ikke meget værd da vi kom derop. Han fik en indsprøjtning og vi fik noget medicin med hjem. Da vi kom hjem, faldt han endelig til ro, og lagde sig og faldt hurtigt i søvn. Allerede Lørdag var han meget bedre. Godt nok var han ikke helt tilfreds med størrelsen på den portion skånekost han måtte få. Men vi må hellere gøre som doktoren har sagt. Og idag Søndag har han det fint. Men jeg var godt nok bekymret, men nu kan jeg sove roligt igen. Tak Jens