Livet i Frødalen

Der var engang en ung kvinde der flyttede tilbage til sin hjemby, efter at være flyttet rundt omkring i landet igennem 11 år.
Hun flyttede til det idyliske Frødalen, der var omgivet af skov, marker og moser. Der gik ikke længe før hun fik hendes 1. hund. Den smukkeste chokoladebrune labrador, med det originale navn, Bruno, blev hentet i det fjerne Hobro. Denne smukke brune labrador blev hendes redning fra det kaotiske liv, og hun faldt til ro.

onsdag den 21. september 2011

Agility stævne

Søndag d. 19/8 2011 var Bruno og jeg til agility stævne i Smørum. Søde Gitte havde sagt ja til at køre os- tak for det Gitte....
Vi ankom om morgenen og sat os til rette. Gitte kørte en tur i skoven med sin veninde, hun havde Sif og Soya med. Der var jo ingen grund til at hun også skulle sidde og glo.
Men jeg sad hele formiddagen og så på de mange dygtige hunde.
Lidt senere kom Gitte tilbage, og kort tid efter hun havde sat sig til rette, væltede regnen ned. Heldigvis havde Tina (Et andet medlem af HBK) et telt lige ved siden af, og fik lov til søge ly hos dem- tak Tina.

Da det endelig blev min tur til til at gå bane, blev jeg for alvor nervøs.

Da vi skulle på banen, og jeg tog linen af Bruno, smuttede han.....!!!! Han synes da lige at han skulle se om der var noget mere interessant et andet sted. Nå, jeg fik indfanget ham og jeg besluttede for ikke at sætte ham af, og gå lidt forvejen. Jeg startede lige ved siden af ham. Starten gik godt. Så kom ved spring nr 3 hvorefter nr 4 lå 90 grader. Jeg blev så forbavset over at han tog det rigtigt, at jeg lige mistede overblikket over hvor vi skulle hen, men Bruno fortsatte som han skulle, men så fik jeg ikke ´fanget´ ham og ledt ham den rigtige vej, så han smuttede ud af banen.

Jeg kunne ikke gøre andet end at grine. For det 1. så var det min fejl at jeg ikke støttede ham nok og for det 2. så kunne jeg bare se hvor sjovt han havde det. Så selvom vi ikke gennemførte, så er jeg stolt af ham, og på ingen måde sur eller ærgelig. Vi havde en god og hyggelig dag. Selvom det dog var lidt koldt og vådt til sidst.

Men jeg har da fået blod på tanden til at vi skal træne og prøve igen en anden gang. Jeg skal bare have endnu bedre kontakt, og så sørge for at jeg er meget sjovere end alt muligt andet. Så der er nok at tage fat i, men jeg har ikke travlt, og måske kommer vi til at prøve det igen engang.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar