Livet i Frødalen

Der var engang en ung kvinde der flyttede tilbage til sin hjemby, efter at være flyttet rundt omkring i landet igennem 11 år.
Hun flyttede til det idyliske Frødalen, der var omgivet af skov, marker og moser. Der gik ikke længe før hun fik hendes 1. hund. Den smukkeste chokoladebrune labrador, med det originale navn, Bruno, blev hentet i det fjerne Hobro. Denne smukke brune labrador blev hendes redning fra det kaotiske liv, og hun faldt til ro.

søndag den 10. juni 2012



Hold da op, det hele er jo lavet om.... Isabelle du må komme og hjælpe mig med at få denne blog til at fungere, jeg kan ikke finde rundt....

Nå, nok om det.. Nu er drengene og jeg flyttet op vores nye lejlighed, og maaaaand hvor er det skønt. De var noget usikre på trappen i starten, og det tog lidt tid at overvinde frygten om at den ikke er farlig. Meeen den er også stejl og meget åben, så det er kun godt at de er forsigtige.
Men udsigten, se lige...

Og Bruno elsker at sidde i sofaen, og bare kigge ud over markerne. Og om morgenen vågner vi til fuglesang.
Drengene er blevet rigtig gårdhunde, og kan tulle rundt og hygge sig. Når jeg ikke er hjemme, kan de være i vores dejlige have, men kan gå ind i et lille staldrum, hvor der naturligvis er læ, og ikke mindst kurve de kan ligge i, hvis det er for varmt, eller de regner. Haven er selvfølgelig lukket af, og der er masser af mulighed for både at ligge i skygge, sol og læ. De elsker det.
Vi sover alle dejligt om natten, og livet er bare skønt.
Et lille minus er at der er en del fluer, så Bruno får travæt hvis han skal fange dem alle:)
Indtil videre har jeg ingen seng, da min gamle ikke kan komme op ad trappen, så vi ligger i arm i sofaen, hvilket godt kan være lidt klemt engang imellem, meeen jeg tror nu at de synes at det er hyggeligt.


Bruno er blevet meget bedre til ikke at stjæle ting...selvfølgelig er der svipsere, men god er han blevet.

Træningen går også rigtig godt. Jeg er også blevet bedre til at træne med Bølle, og han synes at det er hyggeligt, i kortere perioder..men han skal jo lige lære at holde koncentrationen.

De får masser af råt kød og ben, da ejeren af gården med jævne mellemrum slagter får, så Bruno er blevet frygtelig tyk, så nu skal vi på slankekur sammen... Vi skal begynde at læbetræne sammen, det har vi begge godt af:)

fredag den 30. marts 2012

Rally prøver

I denne sæson skulle Buno og jeg gerne videre til øvet klasse i Rally lydighed. Vi starter sæsonen med en begynderklasse d. 22/4, så må se hvrdan det går.

Bølle gør det igen

Så kan vi offentliggøre at Bølle og Tulle skal være forældre igen. Vi var ellers sikre på at Tulle havde aboteret, meeen scanningen viste 2-4 hvalpe, så det var en dejlig overraskelse. Det bliver engang her i april, og jeg køre fluks til skibby for at se de små når de er kommet til verdenen...
Denne gang skal der stamtavle på, så det bliver skønt.

Forårs træningen er skudt igang

Så startede vi endelig med træning i klubben igen, skøøønt. Bruno skal gå 3 gange om ugen, og Bølle 1 gang, jeg synes at det var synd at han bliver overset.
Det er dejligt at komme igang.
Især i onsdags var jeg meget stolt over os selv. Det er Ag4 holdet, dvs. dem der har løbet agility i mange år. Det er Susanne Merris der underviser, som løber konkurrencer, hun er vildt god. og god til at forklare. Vi var kun 3 i onsdags, så det var benhårdt, men super lærerigt. Jeg ved at Bruno sagtens kan, han kan når Gitte eller Bente løber med ham, så det er mig der skal lære krops sproget, og det gik bare så godt i onsdags, så jeg voksede lige 10 cm, og har virkelig fået blod på tanden. Vi skal også gå hos Carsten Riis om søndagen, og han er vildt god til det med krops sprog, så det skal nok blive godt.
Bølle var også rigtig god i mandags, så jeg er meget stolt af os alle 3. God start på sæsonen.
Det er også dejligt at se alle vores hundevenner igen, de har været savnet...

fredag den 16. marts 2012

Flytning

Så er drengene og jeg flyttet på landet, nærmere sagt Laugø.. og nej det har intet med en ø at gøre... I tilfælde af at læserne ikke ved (ligesom de fleste) ikke ved hvor det er, så kan jeg sige at det ligger oppe ved Helsinge.
Vi nyder virkelig at være på landet, og drengene er hurtigt faldet til, heldigvis.. Vi nyder den friske luft, og den ro der er herude. Det er virkelig smukt når det er klart om natten og man virkelig kan se stjerne, eller hvor lyst det er når det er fuldmåne.
Jeg har lånt en lille bil så jeg lettere kan komme omkring, og selv Bruno synes at det er ok at sidde på bagsædet, MED sikkerheds sele naturligvis.


Der var noget kaos ved flytningen, og selvom jeg ikke syntes at jeg havde ret mange ting, blev jeg overrasket over hvor meget det egentlig fyldte.
Heldigvis var Jan, Bente, Stefan Hedberg, samt Gitte Ahlstedt så søde at hjælpe til, jeg havde aldrig klaret det alene. Så tusinde tak for hjælpen.

Godt at Jan havde så stor en lastbil, vi kunne have det hele med på en gang, så det var skønt.

søndag den 5. februar 2012

så kom sneen

Idag, d. 5 februar, vågnede vi op, alle 3 i sengen, til det fineste lag ny sne.

Det vakte stor glæde. Det er nu dejligt at komme ud i sådan noget nyt sne, sne der ikke er blevet gult af hunde tis, eller andet der har svinet det til.

Og så er det jo sjovt at puffe lidt til grenene så sneen falder ned, eller at gå på jagt efter æbler der ligge gemt under sneen. Lidt senere skal vi vist ud og gå en lang tur, og rigtig nyde sneen. Drengene synes ihvertilfald at det er sjovt.
Og jeg elsker at se drengene hygge sig, det er jo derfor man har hund, ikke??

lørdag den 28. januar 2012

Store oplevelsesdag

Formanden for Hillerød Brugshundeklub, hvor jeg går til træning, Bente Hedberg inviterede Bruno og jeg til et besøg på hende arbejdsplads, som er en fritids klub hvor de har alle mulige dyr. Lamaer, æsler, heste, grise, høns osv.
Så fredag drog Bruno og jeg afsted, og blev taget varmt imod. Bruno blev sluppet løs, og vi gik rundt og kiggede på dyrene. Han gloede da noget da den meget nysgerrige lam ret tæt på, men jeg blev faktisk overrasket over hvor rolig og dygtig han var. Ikke engang hønsene blev jagtet... dygtig hund......

fredag den 27. januar 2012

Ny lejlighed

Så skete det, drengene og jeg har fået drømme lejligheden. Den ligger på landet, på en 4 længet gård. Den er lidt større end den vi har nu, men virker meget større. Der er en kæmpe stue/køkken med den mest vidunderlige udsigt ud over markerne, så lang øjet rækker. Der er kakkelovn, og selvfølgelig soveværelse og badeværelse. Drenge kan få en have så stor som vi vil have den, ihh hvor vi glæder os til at skulle flytte....
Og for det ikke skulle være løgn, så der er den mest vidunderlige og søde udlejer, som jeg tror at jeg kommer til at holde meget af. Jeg kan låne bil, og vil have noget at lave, da jeg meget gerne vil hjælpe hende med fårene og gårdbutikken. Det bliver så nice...

søndag den 1. januar 2012

Nytårsaften

Så er nytårsaften også overstået. Jeg skulle på arbejde i 14 timer, så Sif og Soya´s mor Gitte Ahlstedt var så sød at lufte drengene midt på dagen.... tak

Min største bekymring var, hvordan drengene ville tage al det fyrværkeri. Jeg var hjemme kl 0,00 og jeg havde dårlig nok sat mig i sofaen, før Bruno lå i skødet på mig. Han syntes bestemt ikke at det var sjov. Kl 0,30 gik naboerne helt amok med krudtet, og eftersom jeg skulle op på arbejde igen idag, besluttede jeg at sove på sofaen, når nu Bruno var så bange. Det havde hverken Bruno eller Bølle noget imod, hold da op hvor vi råhyggede.

Det har været en hård weekend, og jeg skal stadig være på arbejde næsten 6 timer endnu....

Desuden er vi (Bruno og jeg) gået igang med at træne lydighed. Det er en sød dame der hedder Helle der er så sød at undervise os, og et par stykker mere. Det er super godt, og Helle er vildt dygtig. Bruno er allerede blevet meget bedre, selvom han stadig har det med at hugge ting.... suk, hvad skal jeg stille op.

Jeg er også gået igang med at fodre dem med barf (råt kød). Der er en der har fortalt mig, at det kunne måske hjælpe på Brunos trang til at stjæle og æde alting, så naturligvis må det prøves. En ting er sikkert, de kan ihvertilfald godt lide det. Jeg synes at det er ulækkert at tilberede, imorges var jeg ved at  kaste op, men hvad gør man ikke for at vovserne skal have det godt.....

tirsdag den 27. december 2011

Julen

Sø er den hyggelige jul overstået. Så kommer den værste periode i løbet af året. NYTÅRSAFTEN.....
Een ting er at rigtig mange hunde er dødsens angst for alle de knal al denne krudt foresager. Men noget helt andet, så mener jeg, at det er spild af penge.
Ok de store raketter kan da godt være flotte, men alle de heksehyld/kanonslag, som bare larmer og er farlige, hvad skal vi dog bruge dem til???

I år skal jeg arbejde nytårsaften, så drengene skal være helt alene hjemme... Det bryder jeg mig ikke om. Men man har forsket i at den metode med at pakke et barn godt ind, når det er bange, også skulle virke på hunde, så nu har jeg prøvet at købe sådan nogle dækkener. Eftersom jeg ikke er vild med at skulle give dem medicin, når jeg ikke selv er hjemme... tænk hvis de for en allergisk reaktion, eller lign.

Dyrlægen har anbefaldet at jeg ruller alle gardinerne for, tænder al lys og lader radioen være tændt, og så prøve med de dækkener. Jeg håber virkelig at det virker....

Ellers går det godt. Vi er gået igang med noget lydighedstræning, og maan hvor det er effektivt. Bruno er blevet super opmærksom på mig, og der er bare super kontakt. Dejligt.

lørdag den 3. december 2011

Ny sofa, dejligt


Så fik vi endelig en ny sofa, og der gik ikke længe før den var inviet....af begge hunde.....
Jeg har tænkt meget over, om Bruno skulle have lov til at være i den, men da den var samlet, gik der ikke 10 sekunder før han havde lagt sig til rette.
Men jeg synes alligevel at det er lidt synd for Bruno, hvis han ikke må være i sofaen, når nu Bølle er.
Desuden så tror jeg ikke at jeg ville kunne undgå det, medmindre jeg begyndte at lukke dørene ind til stuen om natten, og når jeg ikke er hjemme.
Så "problemet" er løst ved at jeg har lagt tæpper i den, sådan at der bliver begrænset mængder hundehår, skidt og møg.
Og det er jo hyggeligt, når man har lagt sig, at de så putter sig på hver sin side af én:)



Og så blev Bølle juleklippet. er han ikke fin???

mandag den 21. november 2011

Efterårs trænings sæsonen er slut

Desværre er sæsonen slut nu. Men heldigvis er der et hold Bruno og jeg kan være lidt med på i løbet af vinteren. Godt nok er det meste hvalpe, men vi er nogle stykker med unghunde der har fået lov til at være med. Det bliver med 5 friske, dygtige trænere som alle har deres ´specialiteter´. Bruno og jeg´s fokus bliver på at han skal lade keglerne være, og så skal vi træne det ´fristende 8-tal´ . Så vi kan rykke op i øvet klasse i Rally-O. Så har vi været heldige at Helle vil træne os i noget lydighed, så til foråret skulle vi helst kunne prøve at stille op i en lp1 klasse. Spændende.

Herudover kan jeg fortælle at Bølle blev far igen i onsdags. Denne gang er det min søsters Katinka der har født 3 dejlige hvalpe. 2 piger og 1 dreng. Held og lykke

fredag den 11. november 2011

Afslutning af efterårstræning


Ja så kom det sørgelige øjeblik hvor efterårstræningen stopper.

Som altid holdte trænerne, Gert, Lars og Dorthe en lille konkurrence, og vi havde en super hyggelig aften. Os kursister fik præmier for vores flotte præstationer, men nu er det efterhånden blevet kotyme at trænerne også skal have en gave.
Githa havde arrangeret en lille prøve for dem. De fik 3 gaver, hvorpå der stod, ´til den hyggelige´, ´den renlige´ og problemknuseren.

Som I nok kan se, så blev Dorthe problemknuseren, og fik et sæt oppustelige boksehandsker. Det havde vi meget sjov ud af.

Agility holdet har først afslutning i næste uge, og mon ikke Gitte også får en lille overraskelse.....

I vinter er der fri træning om onsdagen, hvor vi naturligvis skal være med. Desuden er der holdtræning om mandagen, hvor Bruno og jeg har fået lov til at være med, igen igen:)

Desuden kan jeg fortælle, at jeg vist er kommet til at slette alle mine billeder fra puteren, jeg må se om jeg kann rede det senere...

mandag den 31. oktober 2011

En dejlig tur i skoven

En lille balance øvelse i skoven. Gitte (Sif og Soyas mor) tager tit i skoven sammen, og hundene nyder hinandens selskab. Soya er jo ellers ikke den sociale type, og hun plejer at give alle dem der kommer for tæt på, en hjørnetand, bare for at vise at hun ikke gider dem. Det bunder i bund og grund i at hun er usikker. Men hun er blevet tryg ved Bølle og Bruno, så vi hygger alle 6. Gitte er så sød at tage mig og drengene med når hun tage i skoven, så drengene bliver helt vilde når vi går over mod Gittes hus. De ved godt at så skal der ske noget sjovt:)

Derudover kan jeg fortælle at jeg er gået igang med noget lydighedstræning. Der bor en sød kvinde her på kgs. vænge, som er så sød at træne os. Det kunne være sjovt at gå til en lydigheds prøve til foråret.

Vi har været til vores 5 og sidste rally-O prøve i denne sæson, 5 bestået prøver...... Så i løbet af vinteren skal vi træne hårdt på at kan skal lade kegler og madskåle være når han er løs, så vi kan rykke op i øvet klasse til foråret.

Lydighedstræningen vil forhåbentlig også hjælpe på en måde hvorpå jeg kan prøve en agility konkurrence igen. Igen skal det siges at jeg stiller ikke op til prøver og konkurrencer for at vinde. Jeg vil bare gerne for et tættere forhold til Bruno, som iøvrigt også lader til at synes at det er sjovt.

lørdag den 15. oktober 2011

2 rally-O prøver og en fantastisk kage

Lørdag d. 8/10 og idag d. 15/10 2011 har Bruno og jeg været til rally-O prøver sammen med Ingrid Korning og Mysli. I henholdsvis Holbæk og Køge.
I Holbæk slog Bruno og jeg vores egen rekord og fik 97 points (udaf 100) Og idag har vi fået 89 points, så jeg er bare så stolt. Nu holder vi pause indtil forårssæsonen, og arbejder hårdt hele vinteren for at blive klar til at rykke op i øvet klasse (man skal have bestået 3 begynderprøver først, og vi har nu bestået 5). Derudover mødte vi Helle og hendes dejlige hund Flair. De var op til LP2 (lydighed) og vi fik lokket hende til at undervise os i lydighed.
Det kunne være super fedt at træne lidt mere intenssivt i lydighed, og hvem ved, måske starte en lydighedsklasse til foråret:)
Det er ikke fordi jeg har vilde ambitioner om at vi skal vinde en hel masse, men det at tage til prøver, gør at jeg træner mere koncentreret, og så synes jeg at det er sjovt at komme ud og se og møde en masse andre hunde.

I torsdags havde Agnethe fra vores agility hold bagt den mest fantastiske kage.....


Og ikke nok med at den er super flot, så smagte den himmelskt. Agnethe starter på konditor uddannelsen til januar, og hvis hun bliver bedre end dette (både udseende og smag) så har hun en lys fremtid...... Så ´pøj pøj´ Agnethe:)

mandag den 3. oktober 2011

Rally-O prøve i Ølstykke

Ja søndag d. 2/10 2011 skulle Bruno og jeg så til vores 3. rally prøve. Denne gang foregik det i Ølstykke, og jeg min gode veninde Sanne Jørgensen (Som har haft passet Bruno før) havde sagt ja til at være chauffør. Så vi tog afsted med køletaske, camping stole, tæppe mm. Vi ankom i god tid og satte os til rette, og så på alle de øvede, hvilket var meget spændende.
Endelig blev det vores tur til at gå banegennemgang. Mens vi gennemgik den med dommeren, tænkte jeg at den var da nem og at det skulle nok gå fint- men ak, jeg blev klogere. Da vi ´varmede op´ gik det fint. Men de havde skiftet de sædvanlige kegler ud med nogle andre plastik dimser til slalom og spiralen, syntes Bruno da lige at han skulle se nærmere på dem, og tog en af dem i munden. Så var kaos brudt ud. Jeg måtte hive ham afsted, pludselig var han på højre side osv. Total kaos. Men vi fik kæmpet os igennem, men jeg vidste at vi ikke ville bestå. Så vi sad sådan set bare og ventede på at de andre skulle blive færdige, så jeg kunne få Brunos rally bog. Da klassen var færdig, og det var lige ved at vi kunne få vores bøger, var jeg lige ved at tisse i bukserne, så jeg bad om jeg ikke bare kunne få min bog, for vi var jo ikke bestået...... men dagens store overraskelse, vi BESTOD....... Jeg var helt mundlam. Godt nok fik vi kun 76 points, men når man tænker på hvor kaotisk det gik, så kan jeg kun være dommeren Anette Olsen taknemmelig. Så nu har vi bestået 3 prøver, og kan kalde os Begynder Rally Mestre:)

søndag den 25. september 2011

En tyv på spil....

Torsdag aften stod på agility træning. Jeg var på træningspladsen tidligt, som altid. Da Trine og Nicoline kom med Amigo blev Bruno glad som altid. Især da Trine kom til at sætte en stofpose inde i klubhuset. Der gik ikke mange sekunder før Bruno havde listet en marmor-måne op. Han ved jo godt at han ikke får lov til at spise den, hvis jeg fanger ham, så det var selvfølgelig håbløst. Da han var færdig, var der ikke andet end en lille smule papir tilbage. Han havde altså spist kage, med kakao OG papir/indpakning. Dette satte virkelig min tålmodighed på prøve. Lidt senere, da vi holdte frikvarter, gik Bruno efter Nicolines godbid-taske, som han fik revet af hende...... På det tidspunkt så jeg nærmest rødt. Jeg ved ikke hvorfor, men lige Torsdag var min lunte bare ikkeret lang. Men vi fik da afsluttet på en god måde, men en god bane gennemgang.
Jeg tog så godbid tasken med hjem, som jeg nu har syet så den er (næsten) så god som ny. Selvfølgelig skulle jeg lige knække en nål på symaskinen, så nu er jeg på den sidste nål- jeg håber jeg stadig kan få nye.

onsdag den 21. september 2011

En dejlig tur i skoven

Idag har vi været en tur i skoven sammen med Gitte, Sif og Soya og Bølle naturligvis. Det er altid dejligt at få lov at komme med i skoven. Vi får en masse andre indtryk og hundene hygger sig, og konkurrerer om legetøjet- mest Bruno og Sif:)

Idag lykkedes det at få Bruno til at lade være med at hoppe i søer og mudderhuller, dyyygtig hund. Tak Gitte for en dejlig tur.

Agility stævne

Søndag d. 19/8 2011 var Bruno og jeg til agility stævne i Smørum. Søde Gitte havde sagt ja til at køre os- tak for det Gitte....
Vi ankom om morgenen og sat os til rette. Gitte kørte en tur i skoven med sin veninde, hun havde Sif og Soya med. Der var jo ingen grund til at hun også skulle sidde og glo.
Men jeg sad hele formiddagen og så på de mange dygtige hunde.
Lidt senere kom Gitte tilbage, og kort tid efter hun havde sat sig til rette, væltede regnen ned. Heldigvis havde Tina (Et andet medlem af HBK) et telt lige ved siden af, og fik lov til søge ly hos dem- tak Tina.

Da det endelig blev min tur til til at gå bane, blev jeg for alvor nervøs.

Da vi skulle på banen, og jeg tog linen af Bruno, smuttede han.....!!!! Han synes da lige at han skulle se om der var noget mere interessant et andet sted. Nå, jeg fik indfanget ham og jeg besluttede for ikke at sætte ham af, og gå lidt forvejen. Jeg startede lige ved siden af ham. Starten gik godt. Så kom ved spring nr 3 hvorefter nr 4 lå 90 grader. Jeg blev så forbavset over at han tog det rigtigt, at jeg lige mistede overblikket over hvor vi skulle hen, men Bruno fortsatte som han skulle, men så fik jeg ikke ´fanget´ ham og ledt ham den rigtige vej, så han smuttede ud af banen.

Jeg kunne ikke gøre andet end at grine. For det 1. så var det min fejl at jeg ikke støttede ham nok og for det 2. så kunne jeg bare se hvor sjovt han havde det. Så selvom vi ikke gennemførte, så er jeg stolt af ham, og på ingen måde sur eller ærgelig. Vi havde en god og hyggelig dag. Selvom det dog var lidt koldt og vådt til sidst.

Men jeg har da fået blod på tanden til at vi skal træne og prøve igen en anden gang. Jeg skal bare have endnu bedre kontakt, og så sørge for at jeg er meget sjovere end alt muligt andet. Så der er nok at tage fat i, men jeg har ikke travlt, og måske kommer vi til at prøve det igen engang.

søndag den 11. september 2011

Stakkels Bruno

Fredag morgen startede som alle andre morgener. Vi gik morgentur, og der var ikke noget at bemærke på Bruno. Men i løbet af eftermiddagen begyndte han at kaste op. Vi gik tur, og der var afføringen lidt tynd og det lignede at der var blod i. Det studsede jeg lidt over, så da vi kom hjem tog jeg hans temperatur, hvilken var normal. Men der gik ikke længe før der kom mere bræk, og der kom store blodpøler, helt flydende, men ingen afføring. Jeg nåede lige at tørre det op, så kom der en ny pøl. og sådan fortsatte det. Jeg ringede til min meget søde veninde Sanne, og hun ville gerne køre mig til dyrlægen. Så jeg ringede til Jens´ klinik og de sagde at jeg bare kunne komme.
Bruno var godt nok ikke meget værd da vi kom derop. Han fik en indsprøjtning og vi fik noget medicin med hjem. Da vi kom hjem, faldt han endelig til ro, og lagde sig og faldt hurtigt i søvn. Allerede Lørdag var han meget bedre. Godt nok var han ikke helt tilfreds med størrelsen på den portion skånekost han måtte få. Men vi må hellere gøre som doktoren har sagt. Og idag Søndag har han det fint. Men jeg var godt nok bekymret, men nu kan jeg sove roligt igen. Tak Jens